Henter indhold...





Lettilgængeligt behandlingstilbud - LTT

Holbæk Kommune


Holbæk Kommune tilbyder et gratis lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge fra børnehaveklassen til og med 17 år.

Tilbuddet er til børn og unge, som har et eller flere uspecifikke tegn på mistrivsel, som påvirker deres livskvalitet, men som endnu ikke kan defineres som egentlig psykisk sygdom.

I tilbuddet tilbydes en eller flere for-samtaler, hvor det afklares, om det lettilgængelige tilbud kan være til hjælp, eller om der skal viderehenvises til andre indsatser.

Hvis det lettilgængelige tilbud er det rigtige, så afholdes en screeningssamtale, så der kan tilbydes den bedste behandling.

Holbæk Kommune er en del af STIME samarbejdet og tilbyder en række evidens- og manualbaserede behandlinger.

Til de børn og unge, som ikke er i målgruppe for STIME behandlingerne, tilbydes individuelt tilrettelagte forløb.

Henvendelse kan ske via www.socialkompas.dk eller telefonisk via Holbæk Kommune ”Den sociale indgang” 72 36 36 36.  

Praktiserende læge kan også fremsende henvendelse.

Søg om optagelse på forløbet her

 


Tilbuddet er til dig, som...

Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring

Børn i børnehaven eller 0.-3. klasse med udfordringer på minimum et af områderne:
Uro, opmærksomhed, impulsivitet 

  • Barnet kan f.eks. have svært ved at holde sig i ro, bevare koncentrationen eller gøre ting færdige
  • Barnet må ikke have ADHD, autisme og/eller en tilknytningsforstyrrelse 
Når tanker om krop og mad fylder for meget

Børn og unge på 10-17 år, der viser tegn på en spiseforstyrrelse og ift. jævnaldrende f.eks. 

  • Er mere optaget af og/eller har bekymrende vaner ift. krop, mad og/eller motion
  • Hyppigt kontrollerer deres spisning og fravælger mad 
Når svære følelser fører til selvskade

Børn og unge på 12-17 år, der viser tegn på selvskade og f.eks. 

  • Har tilbagevendende skader på kroppen som f.eks. snitsår eller brænde-, kradse- og bidemærker
  • Forsøger at skjule selvskaden ved altid og i al slags vejr at gå med tøj, der dækker 
Når bekymring eller tristhed fylder for meget

Børn og unge på 12-17 år, der viser tegn på angst eller depression og ift. jævnaldrende f.eks. 

  • Har flere bekymringer og/eller er mere triste
  • Er præget af mindre overskud og mangler troen på sig selv

Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top