Henter indhold...





Alder



Empower4U

Børnehjælpsdagen


Empower4U>Drømmejob er et personligt og socialt udviklingsforløb for unge i alderen 15-23.
Den skræddersyede indsats styrker unges personlige og sociale kompetencer, og giver dem redskaber til at opbygge deres self-efficacy, der betyder, at de øger deres handletillid, handleevne og handlekraft.

Forløbet indeholder muligheden for at:
• Finde sin indre motivation og selvdisciplin til at opnå egne mål.
• Tage ansvar og styring over egne livsvalg.
• Få kontrol over negative tanker og indstilling, så positive følelser og tillid får plads.
• Udvikle relationskompetence og samarbejdsevner på tværs af forskelligheder.
• Sætte sig individuelle mål med tilhørende succesoplevelser.

Det er en indsats der virker!
Forløbet strækker sig over 8 eller 12 mdr. med 2 fede, fællesskabsopbyggende og intensive camps på Fyn (hhv. 5 og 3 dage) og 4 løbende tjek ind-dage i København og Århus. Derudover får hver ung tilbuddet om en individuel mentor, der ugentligt følger og støtter den unges udvikling. I kombination sikres det samlet, at den unge får mod på at tage ejerskab over eget liv og udvikling hen imod et selvforsørgende liv med trivsel, uddannelse og arbejde. 

Se mere her: https://www.bhd.dk/vores-arbejde/empower4u/ 

Tilbuddet er for unge i hele landet på tværs af alle kommuner. Vi er dog fysisk på camp på Fyn i Middelbart samt Tjek Ind-dage i Århus & København. Al information og screeningssamtaler kan foregå online. 


Tilbuddet er til dig, som...

- Er mellem 15-23 år.
- Gerne vil indgå i et fællesskab med andre unge, der vil have det bedste ud af livet.
- Føler, du står stille i livet og har brug for hjælp til at komme videre.
- Vil have nye venner.
- Vil lære nye redskaber til at komme i gang med eller gennemføre en uddannelse. 
- Ønsker mere selvindsigt og er klar til at investere i dig selv.
- Gerne vil noget med dit liv, men mangler troen på, at det kan lykkes.
- Ikke er i et stofmisbrug.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top