Henter indhold...





Alder



Legestue i KFUM og KFUK

KFUM og KFUK i Ikast


Kom og vær med når vi hver uge åbner Legestue i KFUM og KFUK!  


Legestue i KFUM og KFUK er et mødested for alle børn og voksne, der har tid tirsdag formiddag. Legestue er noget vi skaber sammen. Det vil sige at du kan komme og deltage i følge med et eller flere børn, rammen er tirsdag formiddag i pejsestuen på 1. sal i Ikast Kirkecenter. Her er legesager og spil - og du kan tage madpakke med. I fællesskab brygger vi kaffe og te, arrangerer lege, fortælling, sang eller kreative aktiviteter og rydder op. Hver gang sættes der 2-3 voksne på til den sidste støvsugning og affaldstømning.
KFUM og KFUK i Ikast er en kirkelig børne- og ungdomsforening, hvor alle er velkomne i vores mange forskellige aktiviteter og fællesskaber. Vi har et godt samarbejde med de lokale kirker og ser Legestuen som en naturlig forlængelse af et forløb med babysalmesang. (find mere info på kirkernes hjemmesider).

Program:
9.30 Drop in
10.00 Navnerunde + anden aktivitet hvis nogen har noget med eller hvis vi får en gæst.
Fri leg med hinanden og legestuens legesager.
Madpakketid, kaffe og te.
12.00 På gensyn.
 

Pris:
Det er gratis for familier, hvor børnene er medlemmer af KFUM og KFUK. Alle (under 30 år) kan få et "Velkomstmedlemskab", som koster 75 kr. det første kalenderår. Næste år modtager du en ny opkrævning for dit barn på ordinært medlemskontingent på 150 kr. årligt. Du kan altid melde dit barn ud igen ved at kontakte KFUM og KFUK i Ikast. For ikke-medlemmer koster Legestuen 30 kr. pr. familie pr. gang - der er mobilpay. Første gang man deltager er det gratis.
  

Medbring:
madpakke, der laves kaffe, te og vand.

Kontaktperson:
Udviklingskonsulent Tine Engrob Jørgensen 60214404 tej@kfum-kfuk.dk

Hvor:
Ikast Kirkecenter 1. sal, Rådhusstrædet 15, 7430 Ikast

 

KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.  


Tilbuddet er til dig, som...

er på barsel med et eller flere børn, hjemmepasser eller hjemmeskoler dine børn eller dig som har en omsorgsdag du gerne vil tilbringe med dit barn i hyggelige rammer.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top