Henter indhold...





Alder



Veteranhjem Trekantområdet

Veteranhjem Trekantområdet


Veteranhjem Trekantområdet har til formål at skabe et frirum for samvær og aktiviteter for veteraner og deres pårørende, og værne om det kammeratskab, der er blevet skabt under tjeneste i Forsvaret, samt danne de fysiske rammer for at fællesskaber mellem veteraner og pårørende kan opstå.

Veteranhjem Trekantområdet kan også være et frirum fra en hverdag med mange problemer og en håndsrækning til dem, der af den ene eller anden grund ikke har kunnet finde hjælp i det etablerede system.

Der er som udgangspunkt plads til alle, og vi giver plads til hinanden.
Derfor hedder det et hjem.

Veteranhjem Trekantområdet er

  • et sted, hvor der er trygt og rart at være
  • et sted med fred og mulighed for en pause fra hverdagens udfordringer
  • et sted at søge hjælp eller for at bidrage med støtte og være der for andre.


Det hedder et hjem for at holde fokus på, at Veteranhjem Trekantområdet med tiden skal udvikles til et så hyggeligt, hjemligt, trygt og rart sted som muligt.

Det er dog ikke hensigten, at Veteranhjem Trekantområdet skal blive en fast bopæl for veteraner, ligesom der ikke tilbydes behandling på hjemmet.


Tilbuddet er til dig, som...

er veteran eller pårørende til en veteran.

Alle veteraner er velkomne.

​Langt de fleste af alle veteraner har det ganske glimrende både fysisk og psykisk, men en del har desværre fået midlertidige eller varige fysiske skader eller psykiske mén af deres udsendelse for Danmark.

Veteranhjem Trekantområdet forsøger at rumme alle veteraner, og veteranhjemmet i er vid udstrækning gjort handicapvenligt.

Du finder Veteranhjem Trekantområdet på Ansgarvej 4, 7000 Fredericia.

Leder Lars Ejby Pedersen
Telefon: 23 27 00 60
E-mail: lars.vht@veteranhjem.dk 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top