Familiehuset: Åben Anonym Rådgivning
Solrød Kommune
Hver torsdag mellem 15:00 og 17:00 i Familiehuset.
Åben anonym rådgivning er et tilbud for børn, unge og forældre
Rådgivningen er et tilbud om professionel rådgivning. Det er anonymt og gratis, og det kræver ikke en aftalt tid på forhånd, man skal blot møde op eller ringe i åbningstiden.
Vi kan alle få problemer og nogle gange vokser de sig store. Så kan det være en hjælp at tale med et andet menneske. Intet er for stort eller småt, I er velkomne hos os.
Hvis vi ikke er det rette tilbud for dig, så guider vi dig videre.
Hvem kan du møde i rådgivningen?
Vi har forskellige faglige baggrunde, bl.a. familiebehandler, familiepsykolog, pædagogisk vejleder, socialrådgiver og sundhedsplejerske, men fælles er, at vi har stor erfaring med rådgivning/behandling inden for børne- og ungeområdet.
Hvad kan du henvende dig om?
Du kan henvende dig omkring store og små bekymringer. Ofte henvender børn, unge og forældre sig omkring emner som:
- Mit barn har det ikke godt, hvad kan jeg gøre, hvordan håndterer vi uenigheder i vores familie, så det ikke vokser sig til store konflikter (f.eks. hvis mit barn er vred eller ikke vil i dagtilbud/skole).
- Mine forældre er skilt og taler dårligt sammen, jeg bliver mobbet i skolen, jeg føler mig ensom, eller noget helt andet.
Hvornår kan du henvende dig?
Vi holder åben hver torsdag fra kl. 15:00 – 17:00, og sidder i Familiehuset, Vestre Grænsevej 34, 2680 Solrød Strand.
Du kan kontakte os ved at:
- Møde op uden at have bestilt tid
- Skrive til anonymraadgivning@solrod.dk (husk ikke at skrive personfølsomme oplysninger i mailen) så skriver vi tilbage eller ringer dig op
- Ringe til på tlf.: 56 18 80 60. Så sidder vi klar til at tale med dig eller ringer dig op, hvis du lægger en besked.
Der kan være ventetid på ca. 45 minutter.
Vær opmærksom på, at Åben anonym rådgivning holder lukket på alle helligedage samt mellem jul og nytår.