Henter indhold...





Gåfællesskab

Lyng Kirke


Onsdage kl. 9.30 - 11.00.

Kom og vær med i et uforpligtende GÅFÆLLESSKAB, hvor alle er velkomne og tilmelding ikke er nødvendigt.
Gåturene handler først og fremmest om at komme ud og få noget frisk luft og bevægelse, at gå og nyde naturens forunderlige foranderlighed – og samtidig er GÅFÆLLESSKABET en mulighed for at få en hyggesludder med andre mennesker.
Vi mødes kl. 9.30 i Lyng kirke, hvor vi starter med en kop kaffe/te og en hyggesludder – og måske nogle fælles beskeder. Herefter gør vi os klar til gåturen. HUSK at tage praktisk fod- og overtøj på, som er afpasset efter vejret. Al vejr er udevejr! Det er blot et spørgsmål om de rigtige klæ’r!

Lyng Kirke ligger i et fantastisk naturskønt område med både strand og skov– og et udsøgt stisystem lige ”udenfor døren” – og dét vil vi udnytte.

Jeg vil lave forskellige let forståelige kort, hvor jeg har indtegnet en rute. Kortene vil blive lamineret, så I kan tage dem med på gåturen. Der vil være kort med ruter, som kan klares med rollator og barnevogne, andre som kan klares med og uden gå stokke. Forskellige ruter så alle kan være med – både dem, der ikke er så mobile og dem, der kan klare lidt længere og flere terrænmæssige udfordringer. Ingen af gåturene bliver lange – i alle tilfælde ikke i første omgang. Planen er, at den enkelte vælger lige præcis dén rute, som passer bedst til egen lyst og formåen. Der skal være mindst to, der går den samme rute – for ét af formålene med GÅFÆLLESSKABET er jo netop, at der er mulighed for en hyggesludder, mens man går sammen.
Tanken er, at GÅFÆLLESSKABET skal være i en proces, hvor der er plads til evaluering og forslag til ændringer undervejs – måske også i takt med at naturen forandrer sig i løbet af året – og derfor har jeg planer om, at der løbende kommer andre og flere ruter til.

 

Gå-vært i GÅFÆLLESSKABET: Birthe Bøgh


Tilbuddet er til dig, som...

kan lide at gå ture i al slags vejr og føle naturens udvikling.


Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top