Henter indhold...





Alder



Åben rådgivning ved peermedarbejder i Psykiatriens Hus

Aalborg Kommune/Region Nordjylland


Psykiatriens Hus er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Psykiatrien i Region Nordjylland. Huset skal være med til at skabe mere sammenhæng for borgere i Aalborg med psykiske vanskeligheder.

Du er altid velkommen til at komme ind til en uformel snak med en peermedarbejder i vores åbningstid. Du bestemmer, hvad samtalen skal handle om. Sammen afklarer vi, hvad du har brug for støtte til. Vi kan for eksempel give dig et overblik over relevante tilbud i kommunen og i Psykiatriens Hus samt spotte de muligheder, der matcher dine behov. Vi kan også hjælpe dig med at navigere i dine forløb ved Aalborg Kommune og Psykiatrien, så du oplever en sammenhængende indsats. 

Du er ekspert i eget liv, og vi støtter dig gerne i at komme et skridt videre i livet.

Du er også velkommen som pårørende. 

En peermedarbejder er en person, der selv har patienterfaring fra Psykiatrien, og er uddannet til at bruge egne levede erfaringer til at støtte mennesker, der er i kontakt med Psykiatrien. Som peermedarbejder har vi derfor mærket på egen krop, hvor svært det er at stå med en psykisk sårbarhed, og vi deler gerne ud af vores erfaringer.

Der er ingen tidsbestilling, så kig endelig ind. 

Psykiatriens Hus holder til i lokaler på adressen Saxogade 14B i Aalborg.

Vi er her mandag til torsdag fra klokken 9:00-14:00 og fredag fra klokken 9:00-13:00. 


Tilbuddet er til dig, som...

....er over 18 år, der har samtidig kontakt til Aalborg Kommune og behandlingspsykiatrien. Pårørende er også velkommen.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top