Henter indhold...





Alder



Manu Sareen: Hører du overhovedet efter? - om at leve med ADHD

Solrød Kommune Bibliotek og Kulturhus


Den 7. marts 2024 kl. 19-21 i Solrød Bio

Rigtig mange voksne mennesker lever med ADHD
For få år siden fik Manu Sareen stillet diagnosen ADHD. Det første han tænkte var; hvordan kan jeg have en børnesygdom? Men han blev klar over, at rigtig mange voksne mennesker lever med ADHD. Manu ville ønske, at han havde kendt til sin diagnose tidligere i livet, så uroen, melankolien og det indre kaos havde fået en forklaring.

I foredraget fortæller Manu historien, om at leve et liv med ADHD uden at vide det, om en grundlæggende ensomhed, der knytter sig til at føle sig anderledes og om de enorme omkostninger det har haft for ham at overskride egne grænser igen og igen, og aldrig kunne sige nej til en udfordring. Han fortæller også om styrkerne ved ADHD; jernviljen, gåpåmodet og kreativiteten.

Manu Sareen har skabt sig en politisk karriere og et succesfuldt forfatterskab, men på trods af succeserne, er der også en anden side. Diagnosen har kostet ham dyrt, både professionelt og privat, forliste ægteskaber og tabte jobs og venskaber. 

”Flere gange har jeg truffet afgørende valg i mit liv, som bagefter har været uforklarlige for mig selv, og jeg har siddet tilbage dybt forundret og forvirret over min impulsivitet.
 Jeg har altid vidst, at mit sind var skrøbeligt, mit ego var villigt til at sige ja til alt, og evnen til at mærke efter hvornår, jeg havde brug for at sige stop, var ikke til stede.”

Køb billet via Solrød Bibliotek og Kulturhus


Tilbuddet er til dig, som...

vil vide mere om livet med ADHD.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top