Digitalt stresskursus Åben og Rolig Online
Sundhedsfremme og Forebyggelse
Undersøgelser af onlinekurset viser, at de fleste oplever lavere grader af stress, forøget energiniveau og højere livskvalitet, når de har taget kurset.
Kurset kan også forbedre din søvnkvalitet, din koncentration og evne til at holde fokus.
Da kurset er digitalt, kan du få adgang til materialet på både din telefon, tablet eller computer. Materialet består af små videoer, guidede meditationer og andre øvelse.
Kurset omfatter 20 sessioner af 15-20 minutters varighed. Du kan gennemføre hele forløbet på fem uger eller dykke ned i enkelte øvelser og andre værktøjer, når det passer dig bedst.
Tag gerne kurset sammen med en ven, partner eller kollega. Din vigtigste forudsætning for at tage kurset er, at du har lyst.
Tilmelding - Sådan kommer du i gang
Her kan du finde en guide til tilmelding til Åben og Rolig Online.
Du kan også læse mere på www.solrod.dk/stresskursus under Digitalt stresskursus
Tilbuddet er til dig, som...
ønsker redskaber til at styrke din mentale sundhed og sænke stress.
Som borger, elev eller ansat i Solrød Kommune kan du deltage gratis i Åben og Rolig Online. Onlinekurset kræver ikke henvisning, men du skal være fyldt 15 år.