Bindeleddet i Esbjerg
Bindeleddet
Bindeleddet i Esbjerg er et mentorprojekt for unge hjemløse, unge tidligere anbragte, unge psykisk og socialt sårbare, mødre og krisecentre.
Bindeleddet i Esbjerg er for unge ml. 18-30 år, som mangler hjælp til:
- At snakke med kommunen eller uddannelseshuset
- At finde et fællesskab: fx nogle at spise med, at være kreative med, gå i biffen med, spille spil eller være aktive med
- Forstå og læse breve og digitalpost
- At komme videre med din drøm om uddannelse, arbejde og praktiksteder
- En bisidder ved diverse møder
- Problemer vedr. din bolig
- Andet der fylder i hverdagen for dig
Hos os kan du være anonym og du skal ikke indskrives for at få hjælp.
Vores koordinatorer Signe & Peter, kommer gerne på besøg til en snak eller åbner døren i KORN180, Torvegade 70 i baggården.
Mentorskaber
Vi samarbejder også med herberger og væresteder hvor de unge er tilknyttet. De frivillige kommer på stedet 1-2 gange om ugen på faste dage og laver hyggelige ting med de unge. Hvis der med tiden opstår god kemi mellem en frivillig og en ung, matcher vi dem i et mentorforløb.
Tilbuddet er til dig, som...
.. er mellem 18-30 år og mangler hjælp og støtte til at finde et fællesskab eller til at klare hverdagens udfordringer