Henter indhold...





Alder



Børnekor på Samsø

Samsø Sogn


Samsø Pastorat har i samarbejde med Søholm Opera startet børnekor på Samsø.

Operasanger Lise Christensen og organist Majken Liebing Ladefoged står sammen for korets ledelse.

Koret henvender sig til børn i 2. - 9. klasse, og den ugentlige korprøve vil finde sted i Tranebjerg Kirke torsdag eftermiddage:

2. -3.klasse udgør Spirekoret og øver fra kl. 14.30 – 15.05

De større børn i 4. - 9. klasse øver fra kl. 14.45 - 15.30/35 (med 5 min. pause efter behov…)

Baseret primært på Pia Boysens børnekorspædagogik, vil repertoiret bestå af nye og gamle viser og sange, på dansk og på andre sprog, samt salmer og gospel. Prøverne vil indeholde bevægelse, opbygge gode krops- og vejrtrækningsvaner, og børnene vil stifte bekendtskab med solmisation (do-re-mi) som et redskab til at mestre flerstemmig sang.

Målet er at koret skal deltage i koncerter (egne og Søholm Operas) samt synge ved 2 gudstjenester om året.

Det er gratis at deltage i koret, men tilmelding til Lise på lise@soeholmopera.com nødvendig.

Skriv venligst barnets fulde navn og forældres kontaktinformation og hvis der er eventuelle særlige hensyn.


Tilbuddet er til dig, som...

Er barn i alderen 2.-9. klasse og har lyst til at synge sammen med andre.  


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top