Tryghedsopkald
Hillerød
Du bliver ringet op af en frivillig hver morgen indefor et aftalt tidsrum. Det eneste, du skal gøre, er at besvare opkaldet, som blot varer et par minutter, men det giver ro og overskud til resten af dagen.
Hvis du ikke tager telefonen, kontakter den frivillige en pårørende eller en anden kontakt efter aftale.
De frivillige har ikke nøgle til din bolig.
Opkaldet er gratis for dig, og det kræver ikke medlemskab af Ældre Sagen at være med.
Tilbuddet er til dig, som...
Tilbuddet retter sig mod dig, der bor alene og og er + 65 år og som ikke modtager daglig hjemmehjælp. Måske er du startet i genoptræning og er usikker på benene. Måske har du mistet en ægtefælle. Måske ønsker du blot at tage vare på dig selv efter pludselig sygdom i omgangskredsen.
Der kan være mange grunde til at få et dagligt tryghedsopkald, og det er gratis at være med. For mange ældre er tryghedsopkaldet den eneste faste, daglige kontakt med et andet menneske. Det giver stor taknemmelighed og tryghed – og en god start på dagen.