Lær at tackle hverdagen som pårørende
Center for Sundhedsfremme
Støtte til dig, som er pårørende
Som pårørende kan livet ændre sig meget, og du kan mangle overskud, have dårlig samvittighed og føle dig isoleret og alene med udfordringerne.
Det kan betyde, at du selv er udsat for langvarigt pres med risiko for stress, mistrivsel og depression.
Erfaringerne fra "Lær at tackle hverdagen som pårørende" viser, at deltagerne får det bedre. De bliver bedre til at passe på sig selv, bruge deres netværk og får redskaber til at tackle træthed, stress og tristhed.
Om kurset:
Kurset består af 7 ugentlige mødegange á 2½ time. Forløbet er gratis, hvis du bor i Aalborg Kommune.
Du skal være pårørende til et voksen (+18 år) med langvarig sygdom.
Formålet med kurset er at støtte dig i at blive en aktiv selvhjælper, så du nemmere kan passe på dig selv og prioritere dine egne behov.
Kurset bygger på 'peer to peer', og derfor er underviseren selv pårørerende.
Du præsenteres blandt andet for 'Handleplaner som værktøj'. Handleplanerne hjælper dig i gang med at foretage små ændringer i hverdagen, som skal give dig mod på at tage kontrollen over eget liv.
På kurset vil du blandt andet arbejde med:
- Vanskelige følelser
- Stress
- Muskelspændinger
- Kommunikationsværktøjer
- Kognitive teknikker
- Afspændingsøvelser
Sådan tilmelder du dig:
Kontakt Center for Sundhedsfremme, hvis du vil vide mere, eller ønsker at tilmelde dig
Tilbuddet er til dig, som...
- er 18 år eller derover
- bor i Aalborg Kommune
- er pårørende til et voksen (+18 år) med langvarig sygdom.