Henter indhold...





Alder



Selvhjælpsgrupper mod ensomhed

Struer Frivillligcenter


Struer Frivilligcenter igangsætter fra efteråret 2023 selvhjælpsgrupper målrettet borgere, der oplever svær eller langvarig ensomhed. Der starter et nyt hold op i foråret 2024.

De fleste kender følelsen af ensomhed i kortere eller længere perioder, men for nogle sætter ensomheden sig fast og gør det svært at række ud, etablere og vedligeholde relationer eller tage del i eksisterende lokale fællesskaber eller foreningstilbud. 

Derfor har vi i samarbejde med landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark udviklet et nyt gruppetilbud målrettet dels unge voksne, dels voksne i øvrigt, der oplever svær eller langvarig ensomhed.

Med gode erfaringer fra en række andre selvhjælpsgrupper for mennesker, der oplever livskriser som sygdom, skilsmisse og sorg, ser vi frem til at etablere de nye grupper, hvor mennesker, der oplever ensomhed, kan mødes med andre i samme situation og spejle sig i hinandens erfaringer, følelser og tanker. 

Oplever du, eller kender du nogen, der oplever svær eller langvarig ensomhed? Kontakt os for at høre mere om de nye grupper.


Tilbuddet er til dig, som...

oplever svær eller langvarig ensomhed.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top