Selvhjælpsgrupper i Svendborg
Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
I Selvhjælp Svendborg kan du få hjælp, hvis der er noget i livet der er svært. Sammen med en uddannet tovholder, sidder i 4-8 mennesker, der slås med den samme udfordring.
Det kan være en sorggruppe, hvis du har mistet en nærtstående, en skilsmissegruppe, hvis du har svært ved at komme videre i livet på egen hånd.
- spiseforstyrrelser,
- stress,
- en diagnose,
- som pårørende,
- med hjernerystelse
Det er kun eksempler, det er dig og dit liv, der bestemmer, hvem vi kan sætte sammen i en gruppe. Ligeværd og medmenneskelighed er nøgleordene. Når vi deler det, der er svært, finder det en plads i dit liv, der kan bæres. Alle skal bidrage til gruppen, men du bstemmer selv, hvor meget du vil fortælle.
Vi vil understrege, at det ikke er behandling, så hvis du mener du har brug for en terapeut eller en psykolog, er det ikke vores tilbud, du skal bruge.
Henvend dig på telefon eller personligt, og lad os tage en samtale. Du kan også sende en sms, så vender vi tilbage.
Tilbuddet er til dig, som...
har besluttet, at du vil videre i livet. Hvis du har en specifik krise, der bliver ved med med at gnave, eller er i generel mistrivsel, kan vi sikkert hjælpe dig videre. Du skal være indstillet på at arbejde med tingene, og lytte og tale med andre mennesker. Præsentér os for din udfordring, og vi kan svare på, om der er andre med den samme problematik.