Henter indhold...





Alder



Besøgstjenesten - Røde Kors i Fredericia

Røde Kors i Fredericia


Besøgstjenesten  

En frivillig besøgsven kommer 1-2 timer hver eller hver anden uge. I bestemmer selv indbyrdes, hvad I vil lave sammen. Det kan være at gå en lille tur eller læse dagens avis sammen. 

Røde Kors har besøgstjeneste i oplands-områderne: Herslev, Taulov og Skærbæk.

Der er også besøgstjeneste på områdets plejehjem Stævnhøj. Dels som en-til-en samvær, men også som hjælp til fælles aktiviteter som banko og anden underholdning og i sommermånederne tilbyder frivillige skubbere vandreture med beboerne i området.

_

Vi gør en forskel for mennesker i Danmark. Flere end 10.000 frivillige i vores 202 lokale Røde Kors-afdelinger afhjælper social nød og gør en medmenneskelig forskel med udgangspunkt i lokale behov og det enkelte menneskes livssituation. Dette uanset om du er ensom, en socialt udsat familie, flygtning/migrant, indsat/løsladt, hjemløs, voldsramt barn/kvinde og meget mere. 

Røde Kors er til stede over hele landet, og hver dag bringer vi håb i tusindvis af menneskers liv. Vores mange frivillige i vores lokale Røde Kors afdelinger afhjælper social nød og gør en medmenneskelig forskel med udgangspunkt i lokale behov og det enkelte menneskes livssituation.

Røde Kors Fredericia har mange forskellige aktiviteter. Vi uddeler også julehjælp og arrangerer lokalt den årlige Røde Kors Indsamling.

Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion.

Der kræves ikke medlemskab eller betaling for deltagelse eller at få hjælp.


Tilbuddet er til dig, som...

ind imellem føler dig ensom eller savner en at snakke med, som savner netværk og/eller har begrænset mulighed for at komme ud blandt andre.

Du og din besøgsven beslutter selv, hvad I kunne tænke jer at lave sammen. I kan få en snak over kaffen, gå en lille tur, læse avisen, spille kort eller hvad I nu har lyst til.

 

Kontakt Bodil Nepper på tlf. 42171878, hvis du vil høre nærmere.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top