Varmestuen er for mennesker, der er mærket af fattigdom, misbrug, tidligere misbrug og mange svigt
Kirkens Korshærs Varmestue
Kirkens Korshærs Varmestue er et fristed, hvor mennesker kan komme og gå, som de er.
Varmestuen tilbyder morgenmad og frokost mandag til torsdag, varm mad onsdag aften og fredag.
Det er muligt at få mad/madpakke med, når man går fra Varmestuen.
Varmestuen tilbyder desuden tøjvask og bad, og tøj i begrænset omfang.
Der er adgang til en computer i Varmestuen. Vi kan også hjælpe med kontakt til offentlige myndigheder, netbank, Borger.dk mv.
Åbningstider: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-14.00, onsdag kl. 15.00-19.00.
Vi har desuden arrangementer i forbindelse med jul og andre højtider.
Tilbuddet er til dig, som...
er mærket af fattigdom, misbrug, tidligere misbrug og mange svigt i livet.
Varmestuen er også for mennesker, der føler sig ekskluderet, med ringe sociale kompetencer, med psykisk sårbarhed eller sygdom. Mennesker, der er hjemløse eller lign.
Vi har tavshedspligt - både ansatte og frivillige.