Netværksgruppe for lungesyge og pårørende
Netværksgruppe for lungesyge og pårørende
Netværksgruppen er et tilbud til lungepatienter og deres pårørende, og gruppens formål er:
- at være sammen med andre
- at skabe større livsglæde
- at modvirke isolation.
Vi har cafémøder den sidste onsdag hver måned i Seniorhuset IP Schmidt, Vendersgade 4, 7000 Fredericia. Det er kl. 13.30, hvis ikke andet er anført. Der er ikke cafémøder i juni, juli og december måned.
Vi arrangerer foredrag, der berører emner, der er relevante for personer, som er diagnosticeret med en lungesygdom og ikke mindst for deres pårørende. Vi lægger stor vægt på, at både det sociale og det faglige spiller en rolle, når vi mødes.
Foredragene kan fx handle om:
- Lær at leve bedre med en lungesygdom
- Korrekt vejrtrækning
- Lungemedicin og bivirkninger
- Motionens store indflydelse på lungefunktionen - uanset formåen
- Vejledning i fysisk træning ved nedsat lungefunktion.
I maj måned tager vi på en lille udflugt i nærområdet, og i februar og oktober måned har vi fællesspisning.
Der er tilmelding til de forskellige aktiviteter. Der betales som regel kr. 35,- til dækning af forplejning.
Før hvert møde/aktivitet sendes en invitation ud i form af mail eller sms, hvis man tilmelder sig vores mail- eller telefonliste.
Kontakt en af tovholderne, hvis du vil tilmeldes mail- eller telefonlisten.
Tovholdergruppen:
- Solveig Knudsen, tlf. 2497 6127, e-mail: solveigknudsen5@icloud.com
- Annegrete Milwertz, tlf. 6049 4527, e-mail: annegretemilwertz1@gmail.com
- Mariann Skovgaard, tlf. 20166190, e-mail: msk7000@outlook.dk
- Kim Nielsen, tlf. 2147 4024, e-mail: kimoghelle@ballesminde.dk
Tilbuddet er til dig, som...
er lungesyg eller er pårørende til en lungesyg.
I netværksgruppen er omdrejningspunktet det sociale fællesskab, oplevelser sammen med ligestillede og samtidig er de pårørende/ven/nabo også velkommen.
Kontakt tovholdergruppen, hvis du har tid og lyst til hyggeligt samvær med ligestillede.
Vi glæder os til at høre fra dig samt at se dig - og evt. dine pårørende - til vores arrangementer.