Henter indhold...





Alder



Familiekontakten - åben rådgivning for børn, unge og forældre

Esbjerg Kommune


Det er ikke alle problemer, man kan løse selv. Heller ikke altid med hjælp fra familien og vennerne. Somme tider er det faktisk rarest at tale med nogen, som ikke er så tæt på en. Ingen problemer er for små eller for store til, at vi kan hjælpe dig.

Familiekontakten tilbyder derfor åben anonym rådgivning til forældre, børn og unge (op til 18 år). Du kan være helt dig selv, og vi behøver ikke at vide, hvor du bor, eller hvad dit rigtige navn er, hvis du helst vil have det sådan.

Når der er tale om åben anonym rådgivning, bliver der ikke ført journal på de samtaler I har og medarbejderen har tavshedspligt. Hensigten med åben rådgivning er at afhjælpe vanskeligheder gennem forebyggende rådgivning og vejledning, inden problemerne vokser sig for store.

Hvis problemet viser sig at være for omfattende til åben rådgivning, eller hvis der er behov for specialviden, vil Familiekontakten guide dig videre derhen, hvor du kan få hjælp.

 

Om åben rådgivning

Hvad kan jeg/vi få hjælp til
Åben rådgivning kan handle om både små og store vanskeligheder. Det kan være forskellige problemstillinger for børn/unge og forældre.  

Forældre kan være bekymrede for deres barns udvikling og kan være usikre på, hvordan de skal hjælpe deres barn bedst muligt. Det kan ligeledes handle om problemer i parforholdet, som påvirker børn og unge i hjemmet.

Det kan også være, at du som forælder har brug for at tale om de konflikter, der kan opstå, når du har teenagebørn og har udfordringer med at sætte grænser fx i forhold til alkohol, sex eller hjemkomsttidspunkter.

For børn og unge kan der være tale om problemer, som de ikke selv kan se sig ud af fx ensomhed, mobning, konflikter med forældre, skoleproblemer, usikkerhed, triste tanker og utilfredshed med sig selv. Der kan også være tale om skræmmende oplevelser, de har været ude for, som de ikke kan slippe, og som giver angst, søvnløshed, hovedpine, mavepine eller andet fysisk ubehag.

Nogle søger hjælp, fordi de er bekymrede for venner eller familie. Det kan fx være en bekymring for forældres alkoholforbrug eller andet, som de ikke selv kan gøre noget ved.

Familiekontakten tilbyder op til 3 rådgivende samtaler. Hvis du har brug for mere støtte, så guider Familiekontakten dig videre til andre muligheder.

Online tidsbestilling på hjemmesiden eller familiekontakten og  kan også træffes på telefonen.


Tilbuddet er til dig, som...

Familiekontakten tilbyder derfor åben anonym rådgivning til forældre, børn og unge (op til 18 år).


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top