Julehjælp
Gestus Nord
Det er ikke alle familier, som kan finde midler til at fejre højtider eller store begivenheder. Julegaver og julemad, som mange af børnenes jævnaldrende kammerater tager for givet, er ikke muligt i et stramt budget. Gestus Nord ønsker at give familierne mulighed for at gøre julen til en hyggelig og givende højtid ved at støtte udvalgte børnefamilier med julehjælp.
Julehjælpen består af en madkurv med mad til juleaften til en værdi af 1.200 kr.
I Gestus Nord prioriterer vi ansøgningerne om julehjælp fra familier tilknyttet Gestus Nord,men det er muligt for fagpersoner hos kommunen i god tid før jul at anbefale Gestus Nord at tage en familie ind, så familien på den baggrund kan ansøge om julehjælp. Ansøgninger om julehjælp behandles af et udvalg, der vurderer alle ansøgere ud fra indkomst, samlevers indkomst og antal børn i familien.
---
Gestus Nord er en velgørende forening, der støtter nordjyske børn og unge (0-17 år), der har brug for en ekstra håndsrækning. Vi har udgangspunkt i Aalborg, men er til stede i hele region Nordjylland.
Vores ambition er at give endnu flere børn og unge et styrket fundament gennem en håndsrækning og stærke, værdifulde fællesskaber. Derfor samarbejder vi med fagpersoner i folkeskoler, på ungdomsuddannelser og i kommunernes familieafdelinger for at nå ud til endnu flere, der har brug for en ekstra håndsrækning.
Tilbuddet er til dig, som...
...er barn mellem 0-17 år, eller er børnefamilie (par eller enlig) med børn i alderen 0-17 år, hvor I oplever økonomiske udfordringer i hverdagen.