Krisecenter for Mænd - Hjælp til at komme ud af krisen
Krisecenter for Mænd - Fredericia
Vi arbejder med at hjælpe mænd, der er havnet i en ofte uoverskuelig livskrise, med at få overskud til at opnå succes i eget liv.
- Vi har tavshedspligt
- Du kan henvende dig anonymt
- Du er velkommen til at tage en ven med
- Du er altid velkommen – men du må ikke være påvirket!
Social rådgivning & vejledning
Vi kan assistere med vejledning omkring alle dine behov, hjælp til offentlige myndigheder og bisidder-muligheder til f.eks. møder i familieretshuset eller jobcenter. Vi kan derudover også assistere med hjælp til ansøgninger, som for eksemple boligstøtte, indskudslån etc.
Muligheder for boligassistance
Vi kan assistere med tag over hovedet i en periode og mulighed for tryg samkvem med evt. barn/børn. Har du brug for et sted at sove i weekenden eller uden for vores åbningstid, skal du bare ringe først.
Aktiviteter Vores aktivitetsmedarbejdere planlægger aktiviteter sammen med vores beboere, og beboerne bestemmer selv hvilke aktiviteter, man har lyst til at være med til. Det kan være alt fra ”walk and talk”, café- eller biografbesøg, fællesspisninger, diverse spil eller bare helt almindeligt socialt samvær.
Dagligdagen på krisecenteret kan være meget varieret. Personalet møder ind alle hverdage fra kl. 9.00. Nogle beboere er tidligt oppe og i gang med morgenkaffen og deres morgenrutiner. Nogle har aftaler med personalet eller aftaler ”i byen” – f.eks. på jobcentret, lokalpsykiatrien eller lægen m.v.
Der er nogle beboere, der handler ind – efter de måske har aftalt at spise sammen med andre beboere om aftenen. Andre drikker kaffe i gårdhaven – hvis vejret tillader det, og atter andre hygger sig sammen i fællesområdet eller er alene på deres værelse.
Personalet går hjem kl. 20 på hverdage, hvor beboerne så er alene til næste morgen – man kan dog altid ringe på døgntelefonen, hvis der skulle opstå behov for hjælp.
Krisecenter for Mænd er en NGO eller på dansk ”civilsamfundsorganisation” – en nonprofitorganisation – der arbejder uafhængigt af, men gerne sammen med, diverse offentlige myndigheder.
Tilbuddet er til dig, som...
er havnet i en uoverskuelig livskrise...
Bliver du udsat for fysisk eller psykisk vold, har du ikke dit eget sted og/eller er midt i at skulle skilles, har du mistet dit arbejde el. andet, så er vi her for dig. Vi rådgiver og vejleder dig, og gør alt hvad vi kan for at hjælpe dig på fode igen.