Henter indhold...





Alder



Hånd i Hånd

Folkekirkens Familiestøtte Aalborg


Folkekirkens Familiestøtte tilbyder praktisk støtte til familier, som for en periode står i en situation, hvor de har brug for en ekstra, kærlig, hjælpende hånd. Forløbet kalder vi Hånd i Hånd og tilbydes til børnefamilier med mindst ét barn i alderen 0-6 år. Det kunne f.eks. være praktisk hjælp til familier med tvillinger/flerlinger, solo-forældre eller familier, som er ramt af sygdom/dødsfald. Der kan også være andre årsager til, at man kan have brug for et Hånd i Hånd forløb.

Enhver familie kan i perioder opleve manglende overskud og have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Hænger man for længe fast i sådan en "rille", kan presset blive så stort, at de daglige udfordringer påvirker familiens trivsel.

Derfor tilbyder Folkekirkens Familiestøtte dig og din familie en ekstra hånd til praktiske opgaver. Vi har omsorgsfulde og rare frivillige, som gerne kommer 2 timer hos jer hver anden uge. 

Opgaverne som den frivillige hjælper jer med, vil altid foregå sammen med dig som forælder, men du vil opleve, at du får en ekstra hånd og et pusterum ind i hverdagen.

Du og din familie kan få støtte i op til 6 måneder i dette forløb.

Tilbuddet er for børnefamilier bosat i Aalborg Kommune.


Tilbuddet er til dig, som...

har brug for et sæt ekstra hænder til praktisk støtte, hvis du eksempeltvis som forælder

  •  har fået tvillinger
  • er alene med et mindre barn
  • ikke har et netværk, som kan hjælpe dig i en presset periode
  • har brug for hjælp til at få ryddet op og få skabt hjemmelige rammer, som du og familien trives bedre i.

Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top