Mens Corner
Sammen til nye fællesskaber
Leder du efter et fællesskab, hvor du kan være dig selv sammen med andre mænd?
Men's Corner er en netværksgruppe for mænd, der mødes om samvær og samtale. De taler om alt fra hverdagsliv til livets op og nedture.
Det sociale er i centrum, og de sørger altid for at kaffen er varm og stemningen er god.
Gruppen mødes i Frivilligcentrets lokaler hver mandag fra kl. 13.30-15.30.
Men's corner er en del af Sammen til nye fællesskaber, som hører under Frivilligcenter Slagelse.
Sammen til nye fællesskaber danner rammen om rummelige frivillige fællesskaber, hvor der er plads til alle. Det betyder, at der både er plads til dig, der har overskud og gerne vil hjælpe andre ind i fælleskabet - og dig, der bare vil være med.
Der er én eller to frivillige tovholdere i hver gruppe.
Tilbuddet er til dig, som...
... gerne vil være en del af et rummeligt frivilligt fællesskab, hvor man mødes om fælles interesser. Der er plads og rum til, at du som deltager kan være udfordret af forskellige typer af fysiske og psykiske sårbarheder.
Det vigtigste er, at du har lyst til at udfolde din interesse i samvær med andre.
Ønsker du at deltage i Men's Corner eller en af vores andre grupper - eller har du et ønske om at starte en gruppe op, så kontakt os i Frivilligcenter Slagelse.
Vi har en samtale med alle potentielle nye deltagere. Sådan sikrer vi, at gruppen er det rette valg for dig samt, at du, såvel som de øvrige deltagere i gruppen får en god og tryg oplevelse.