Gruppe for pårørende til personer der lever med kronisk sygdom eller handikap
Selvhjælp Herning
Er du samlever, forælder eller på anden måde tæt pårørende til et menneske, som lever med en kronisk sygdom og/eller handikap?
Føler du dig magtesløs og alene med dine frustrationer?
Oplever du, at andre kan have svært ved at forstå din situation?
Har du lyst til at dele tanker og erfaringer med andre i samme situation?
Så kan en selvhjælpsgruppe for pårørende til personer der lever med kronisk sygdom og/eller handikap være noget for dig.
Man kan, som pårørende til et menneske med kronisk sygdom/handikap, blive kastet ud i situationer, der er svære at håndtere. Det er svært at vide, hvordan man hjælper og støtter bedst. Bekymringer, frustrationer og magtesløshed kan blive en del af livet for de pårørende.
I en selvhjælpsgruppe vil du møde andre, som står i samme situation, og der vil derfor være en grundlæggende forståelse for hinanden. I kan give hinanden støtte, og hjælpes ad med at tackle udfordringerne.
På møderne udveksler I erfaringer og snakker om problemstillinger som f.eks.:
Hvordan får man den bedste hjælp fra behandlersystemet?
Kan bekymring og hjælp fra de pårørendes side blive ”for meget”?
Skal man nogen gange sige fra – og i så fald hvordan?
Hvordan støtter man den psykisk syge bedst?
Hvordan kan man leve sit eget liv godt – på trods af omstændighederne?
Gruppen bygger på gensidighed, ligeværdighed og medmenneskelighed. Alle har tavshedspligt.
Gruppen faciliteres af 1 – 2 frivillige.
Kontakt os for tilmelding eller yderligere information
Tilbuddet er til dig, som...
er over 18 år og er pårørende til en person der lever med kronisk sygdom og/eller handikap.