Gruppeforløb for mennesker med fysiske, psykiske og/eller sociale problemer
FREMDRIFT - Aalborg Kommune
FREMDRIFT er for borgere med fysiske, psykiske og/eller sociale problemer.
Et gruppeforløb i FREMDRIFT oprettes efter behov, alt afhængig af, hvilke mennesker, som kommer herind. Derfor kan vi ikke altid garantere et gruppeforløb ved din første henvendelse, men tøv ikke - vi kan oprette et, hvis behovet er der fra flere.
Tidligere har vi i vores grupper hjulpet mennesker med:
- Lavt selvværd
- Identitet og livsfortælling
- Opsøge og finde nye fællesskaber
- Autisme og ADHD
I alle vores gruppeforløb har vi fokus på at lære noget nyt om os selv og hinanden, hvor vi særligt vægter erfaringsudveksling og fællesskabet højt.
Et gruppeforløb varer typisk mellem 12-18 uger og har 5-10 deltagere, med mødegang én gang om ugen. Men afhængig af tematikker og deltagerne, er det noget vi tilrettelægger løbende, for at sikre, rammen er meningsfuld.
Vi tilbydder gruppeforløb i kombination med individuelle samtaler for at favne de behov, du måtte have.
Det er gratis at deltage og kan maksimalt vare i seks måneder.
Er du i tvivl om grupperne i FREMDRIFT er det rette tilbud til dig, eller har du et ønske om nyopstartet gruppeforløb, så kontakt os endelig i vores åbningstid til en uforpligtende samtale.
Tilbuddet er til dig, som...
er over 18 år og op til folkepensionsalderen og ønsker at arbejde med dine udfordringer sammen med andre i lignende situationer.