Henter indhold...





Alder



Uagut - udvikling i et trygt fællesskab af grønlandske unge.

Foreningen Grønlandske Børn


Ungdomslivet er en svær overgang for mange unge, og for grønlandske unge i Danmark kan dét at have en anden sprog- og kulturbaggrund være en ekstra udfordring oveni, når man skal finde sin vej i livet.

Uagut betyder ‘os’ og er navnet på et forløb for grønlandske unge, som har:

  • lyst til gode oplevelser sammen med andre unge
  • mod på at prøve sig selv af i et trygt fællesskab
  • gerne vil finde veje til at opnå sine mål

I løbet af halvandet år deltager unge mellem 16-23 på en række camps, i aktiviteter og sociale arrangementer, og de får en mentor, som følger dem hele vejen igennem. I forløbet genvinder de det fodfæste, de måske har mistet, bliver mødt med positive forventninger og de bliver anerkendt både for styrker og sårbare sider.

De unge i Uagut bliver støttet i at formulere ønsker og drømme, i at sætte mål for sig selv, og de bliver opmuntret til at træffe valg, som har værdi for dem. Uagut giver de unge et styrket selvværd og mod og handlekraft til eksempelvis at søge jobs eller ind på uddannelser.


Tilbuddet er til dig, som...

  • Har grønlandsk baggrund
  • Er mellem 16-23 år
  • Har lyst til at lære dig selv bedre at kende for at finde ud af, hvad du vil med dit voksenliv. 

Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top