Silkeborg Krisecenter
Silkeborg Krisecenter
På Silkeborg Krisecenter kan du få hjælp og støtte, hvis du er udsat for fysisk/psykisk vold eller trusler om vold fra din samlever/ægtemand eller oplever vold i din nære familie.
Modtagelse: Vi har døgnåbent. Du kan altid kontakte os på 89 70 35 00 eller komme direkte til døren, hvis du har akut brug for hjælp og beskyttelse. Hvis det er muligt, så ring i forvejen, så kan vi bedre tage godt imod dig.
Modtagelsessamtale: Før du kan flytte ind på Silkeborg Krisecenter, skal du til en samtale, hvor vi finder ud af, om vi er det rette sted for dig.
Du kan ikke flytte ind, hvis du har et aktivt misbrug eller en ubehandlet psykisk lidelse.
Vi tilbyder et midlertidig sted at bo: Hvis vi vurderer, at Silkeborg Krisecenter er det rette sted for dig, kan du bo her midlertidigt, så længe du er i krise og har brug for hjælp og råd eller føler dig truet (normalt op til 3 måneder).
Mens du bor her, vil vi hjælpe dig til at genfinde dine egne resurser og din energi, så du kan komme ud af det voldelige forhold og videre med dit liv.
Hvis du har børn med, vil de også få hjælp til at tackle vanskelighederne og bl.a. blive tilbudt psykologsamtaler.
Vi tilbyder også eksterne rådgivningsforløb: Måske har du bare brug for at snakke med en om, hvordan du kommer ud af et voldeligt forhold, men ikke behov for at flytte ind på Silkeborg Krisecenter. Du kan altid ringe og tale med os og evt. aftale et samtaleforløb.
Tilbuddet er til dig, som...
er kvinde og bliver udsat for fysisk eller psykisk vold i dit parforhold.