Henter indhold...





Alder



Bedre Psykiatri Odense tilbyder fællesskab, foredrag, gruppeforløb, caféaftener m.m. for pårørende

Bedre Psykiatri Odense


Bedre Psykiatri er en landsdækkende forening for pårørende til mennesker, der lider af psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelser. Det kan fx være angst, depression, borderline, skizofreni, spiseforstyrrelse, OCD, ADHD eller autisme. 

I lokalforeningen i Odense tilbyder vi en række støttetilbud til pårørende, som du kan læse nærmere om nedenfor. Vi deltager også aktivt i den politiske debat og presser på for bedre forhold både for de pårørende og for dem, der er ramt af psykisk sygdom, ligesom vi er med til at skabe visioner for en bedre psykiatri og mental sundhed generelt. 

Pårørendecafé

Pårørendecaféen holder åbent en gang om måneden på skiftende ugedage. Her mødes du med ligesindede i et fortroligt rum, hvor du trygt kan dele dine sorger, glæder og udfordringer ved at være tæt på en, der har det psykisk svært. Her deler vi vores historier og taler om, hvordan vi kan passe på os selv, så det bliver mindre belastende at være pårørende. 

Foredrag og debat

Vi afholder jævnligt foredrag og debatter, der bl.a. kan handle om, hvordan man bedst muligt kan tackle hverdagen som pårørende, eller om hvordan det er at leve med psykisk sygdom, og hvad der kan bliver vendepunkter til at få det bedre. 

Samtalegrupper

Vi afholder samtalegrupper, hvor du over en længere periode jævnligt mødes med den samme gruppe af pårørende, og hvor I taler om det, der fylder for jer hver især som pårørende og får inspiration til at få nye perspektiver på de udfordringer, I står med. Grupperne ledes af profesionelle terapeuter. 

Skriveværksteder

Vi afholder skriveværksteder, hvor du over en længere periode jævnligt mødes med den samme gruppe af pårørende og får professionel hjælp til at skrive om det, der rører sig inden i dig som pårørende. Skriveværkstederne ledes af en professionel underviser. 

Naturgrupper

Vi afholder gruppeforløb i naturen, hvor du over en længere periode jævnligt mødes med den samme gruppe af pårørende, og hvor en naturterapeut guider jer i at finde ro i naturen, og hvor du også får mulighed for en snak og et fællesskab med de andre pårørende. 

Du tilmelder dig vores pårørendecaféer, foredrag og gruppeforløb her: https://bedrepsykiatriodense.nemtilmeld.dk/ .    


Tilbuddet er til dig, som...

er pårørende til en med en psykisk sygdom eller sårbarhed og som søger et fællesskab, hvor du kan dele dine tanker og erfaringer med andre pårørende samt få viden om, hvordan du kan tackle livet som pårørende. 

 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top