Trivselsgrupper for skolebørn
Selvhjælp Fredericia-Middelfart
Formålet med trivselsgrupper er at skabe et trygt og tillidsfuldt samtalerum, hvor børn i skolealderen kan tale om de problemer, der påvirker dem i sådan en grad, at de ikke trives og dermed mister motivation for at deltage i gruppesammenhænge, fællesskaber og læringssituationer i både skole og fritid. Mange børn trives ikke og har ikke redskaberne til at komme i trivsel.
Samtalerne med børnene, vil bl.a. tage udgangspunkt i øvelser, lege, kortfilm og med plads til både sjov og alvor.
Børnene er eksperter i eget liv, derfor ligger succesen med trivselsgrupper primært i de ressourcer, børnene finder ud af, at de selv har. Når de lytter til hinanden, når de spejler sig i hinandens historier, når de udveksler gode råd, og når de opdager, at andre har lignende tanker, følelser og bekymringer, så giver børnene hinanden den bedste hjælp de kan få.
Vi tror på, at øget trivsel gavner ethvert barn både fagligt og socialt.
En trivselsgruppe på en skole ledes af en lærer/pædagog og en frivillig fra Selvhjælp. Inhouse-grupperne ledes af to frivillige i vores egne lokaler centralt i Fredericia og Middelfart. Her udbydes bl.a. skilsmissegrupper.
Kontakt projektleder Luise Albirk, luise@selvhjaelpfm.dk / 24 20 40 55, hvis du vil høre mere om tilbuddet.
Selvhjælp kan træffes på følgende addresser:
Sundhedshuset, Dronningensgade 97, bygning B, 7000 Fredericia, mandag og onsdag 9.00-13.00
Frivilligcenter Middelfart, P V Tuxens Vej, 5500 Middelfart, tirsdag og torsdag 9.00-13.00
Tilbuddet er til dig, som...
Tilbuddet er til børn i skolealderen som mistrives og som kunne have lyst til at deltage i et trygt samtalerum, sammen med andre børn, som er i en lignende situation.