Henter indhold...





Alder



Kom Videre Mand

Selvhjælp Fredericia-Middelfart


Mange mænd kan have svært ved at dele tanker og følelser, når livet gør ondt.

Du er måske i en vanskelig situation, blevet skilt, opsagt eller er stressramt, måske har du bare brug for et nyt fællesskab, der kan bringe dig videre - i så fald er Kom Videre Mand lige noget for dig.

Kom Videre Mand hjælper mænd i krise igennem et fællesskab med andre mænd i samme eller lignende situation og er et gratis tilbud gennem Selvhjælp Fredericia-Middelfart.

Man mødes 8 gange, en gang om ugen, i ialt 8 uger.

Hver uge har møderne konkrete emner, der er udviklet af mænd til mænd for at give hinanden værktøjer til at komme videre - gruppesamtalerne handler om personlig udvikling, der er to frivillige gruppeledere (mænd) med til at støtte gruppen.

Vi har fokus på følgende temaer i Kom Videre Mand:

  • Tale om det der er svært
  • Styrke gensidige relationer
  • Styrke færdigheder og ressourcer
  • Styrke sit ståsted i livet
  • Ansvarlighed og frihed
  • Styrke kommunikationen i relationer - sige klart hvad man mener

Du kan træffe Selvhjælp på følgende addresser: 

Sundhedshuset, Dronningensgade 97, bygning B, 7000 Fredericia, mandag og onsdag 9.00-13.00

Middelfart Frivilligcenter, Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart, tirsdag og torsdag 9.00-13.00


Tilbuddet er til dig, som...

Tilbuddet er til dig som er mand og som er ramt i livet af fx. skilsmisse, stress, ledighed eller sygdom og som har brug for et fællesskab med andre mænd for at komme videre.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top