Henter indhold...





Alder



Skyggebørn (Sorggruppe for 3-9-årige)

Skyggebørn


Sorggrupper for de mindste
Når små børn mister en forælder, har de brug for at få et sprog for sorgen. Både så de kan fortælle andre om den, men også så de kan skabe deres egen historie og finde deres plads i verden.
Vores voksne gruppeledere er meget opmærksomme på, at de har med yngre børn at gøre. Det er børnene der bestemmer, hvad vi skal tale om. Der er ingen faste temaer, i stedet taler vi om det, der fylder for børnene – uanset om det er sorgen eller andre ting, der er vigtige i børnenes liv her og nu. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at gruppelederne går med på de små børns – ikke altid organiserede – tankestrøm, og er bevidste om at være konkret og tydelig i sit sprogbrug. Vi er også meget opmærksomme på, at de små børn har en anden fysisk uro end de ældre børn. Det er helt okay, det er der plads til i sorggruppen. Børnene kan nogle gange få lidt ro ved at blive nusset på ryggen eller lignende.

Vores børnegruppe for små børn, der har mistet en forælder, eller på anden måde har haft død og sygdom tæt inde på livet mødes halvanden time hver anden uge.

Børnene får en let servering bestående af frugt, kiks, pølsehorn eller pizzasnegle.

Sorg opleves og udtrykkes meget forskelligt. Der er fx forskel på, hvordan en 3 og en 9-årig udtrykker og beskriver sorg. Alligevel er det vores erfaring, at alderssammensætningen i grupperne for de yngste, fungerer godt. De små spejler sig i de ældstes fortællinger, og lærer at sætte ord på deres egen historie, mens de ældste, der har været med i en gruppe over længere tid, genkender deres egne oplevelser og udvikling hos de små.

Sorggruppen i Aarhus foregår 

Børnegruppe 1: Tirsdag i ulige uger kl. 15-16.30

Børnegruppe 2: Onsdag i ulige uger kl. 15-16.30

Børnegruppe 3: Mandag i lige uger kl. 15-16.30

Du kan tilmelde dig sorggruppen på https://skyggeboern.dk 

Hvis du er i tvivl, om en samtalegruppe vil være det rigtige for dit barn er du altid mere end velkommen til at kontakte os.


Tilbuddet er til dig, som...

  • Har et barn på mellem 3-9 år, som har mistet én som står det nært, eller har en nær pårørende der er alvorligt syg

Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top