Venskabsgruppe for børn med flygtningebaggrund i Greve Nord
Red Barnet Ungdom
Red Barnet Ungdoms Venskabsgrupper er et fritids- og integrationstilbud til børn med flygtningebaggrund i alderen 6-14 år og drives af unge frivillige mellem 18 og 30 år.
De frivillige arrangerer lege og aktiviteter for børnene i lokalområdet eller i Stamhuset hos Greve Nord Projektet.
Venskabsgruppen mødes ca. hver anden søndag i 2-3 timer og består af 8-10 børn og en fast gruppe frivillige.
De frivillige er unge engagerede mennesker, der møder børnene i øjenhøjde med overskud og lyst til at være sammen med dem. Gennem sjove aktiviteter skaber Venskabsgruppen værdifulde relationer børn-til-børn imellem, samt mellem børnene og de frivillige.
Hovedformålet med Venskabsgruppen er at give børnene kendskab til deres lokalområde og et frirum til at være barn gennem et trygt og styrkende fællesskab. Samtidig har grupperne en positiv betydning for børnenes integration og sociale udvikling.
Det er dokumenteret, at Red Barnet Ungdoms Venskabsgrupper giver børnene:
- Et frirum til at være barn
- Meningsfulde fællesskaber
- Kendskab til dansk hverdagskultur
- En introduktion til børnenes lokalområde
- Et springbræt til dansk fritids- og foreningsliv
Tilbuddet er til dig, som...
Lige nu har vi mange familier og børn, der benytter sig af tilbuddet. Hvis du kunne tænke dig at hjælpe til som frivillig, så kontakt Red Barnet Ungdoms sekretariatsmedarbejder Ulrikka: Um@RedBarnetUngdom.dk
Hvis du har børn med flygtningebaggrund i alderen 6-14 år, og som måske er nytilkomne i Greve kommune og oplever, at dit barn har brug for:
- Mulighed for at indgå i et positivt fællesskab
- Bedre kendskab til lokalområdets aktivitetsmuligheder
- Et pusterum hjemmefra
- At prøve kræfter med foreningslivet
- Alt derimellem!
... Så kontakt også Ulrikka, så kan I komme på venteliste, da vi desværre i øjeblikket ikke kan tilbyde venskabsgruppens aktiviteter til flere børn og familier.