Henter indhold...





Projekt Fortrolig Voksen

Det Nationale Sorgcenter/Børn, Unge & Sorg


Fortrolige Voksne er frivillige voksne med egen sorgerfaring, som mødes med unge, der har mistet. Tiden kan bruges på alt fra snakke om livet efter tab til praktisk hjælp – relationen etablerer man sammen. Man mødes i caféer, på gåture eller hvor det føles trygt. Tilbuddet findes i flere afdelinger: Både i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle.

Vi ved, at unge, der har mistet en eller begge forældre eller som har sparsom kontakt til den tilbageværende forælder, står utroligt alene i tilværelsen. Derfor har vi stablet Projekt Fortrolig Voksen på benene, hvor du som ung, der har mistet en forælder kan få muligheden for at blive matchet med en af vores frivillige, som vil agere en støtte og hjælp til at komme ind i voksenlivet. Det er frit, hvordan I planlægger at mødes, hvordan I har lyst til at jeres relation skal se ud, og hvor det føles trygt for jer at mødes henne.

Vores frivillige er engagerede og har lyst og overskud til at være der for dig - sparre med dig i de væsentlige valg i ungdomsårene, hjælpe dig med praktiske udfordringer omkring bolig, studie og arbejde, og samtidigt støtte dig i de følelsesmæssige udfordringer, du møder.

Du kan læse mere om projektet via følgende hjemmeside: https://sorgcenter.dk/fortrolige-voksne/ 

 


Tilbuddet er til dig, som...

Tilbuddet er til dig, der er ung og har mistet en eller begge dine forældre og som ønsker at have en fortrolig voksen i dit liv, der ved hvordan det er at miste sine forældre.


Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top