Henter indhold...





SeniorSommer Fitness 2025

SSB Vesterbro Idrætsforening


SSB Vesterbro Idrætsforening er en forening i hjertet af Vesterbro, der brænder for at få både pulsen og livsglæden op for vores ca. 1.500 motionsbegejstrede medlemmer.

Hver mandag og torsdag fra kl. 07.00-10.00  i juni, juli og august har du muligheden for at komme ned til Idrætsfabrikken i Valdemarsgade og benytte fitnesslokalet andre seniorer(60+'er) og førtidspensionister .

Der er mulighed for styrke- og konditionstræning i SSB’s fitnesslokale, som er udstyret med løbebånd - motionscykler - crosstrainere samt maskiner til styrketræning.

Husk at drikke ekstra vand i varmen!
Vær obs på at der er lukket i fitnesslokalet i uge 27 & 28!

Tilmelding til holdet kræver, at du har betalt "SeniorSommerkontingent" for den aktuelle sæson. Det gør du her: https://www.ssb-sport.dk/seniorsommermotion-2024/  (Linket er for sommeren 2025 på trods af at der står "2024"). SeniorSommer koster 250,-

Hvis fitness ikke lige er noget for dig, så kan du altid finde andre gode SeniorSommer tilbud via linket. Den kommende sæson, vil også komme hér. Kontakt SSB Kontoret, hvis du har spørgsmål på ssb@ssb-sport.dk 

 

Hvem er vi? 

Vi har ca. 80 dedikerede trænere/forældre- og hjælpetrænere. Aktiviteterne spænder bredt og udbydes for både børn, unge, voksne og seniorer.

Foreningen er baseret på rummelighed og accept, hvor alle kan være med – derfor er mangfoldighed og inklusion nøgleord i SSB. Vi er en udpræget breddeklub, hvor fællesskaber er vigtigere end resultater.

Vi er en idrætsforening med et socialt sigte og engagement, der hver dag kæmper for vores mærkesager. Herunder fokus på at sikre adgang til idrætsfaciliteter på Vesterbro, at tilbyde en bred vifte af idrætsaktiviteter for alle aldersgrupper samt iværksætte tilbud for specifikke målgrupper.


Tilbuddet er til dig, som...

  • Er 60+ eller førtidspensionist 
  • Gerne vil dyrke motion i et hyggeligt fællesskab
  • Gerne vil holde dig sund og glad 

Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top