Tai Chi træning for begyndere
Taoistisk Tai Chi Forening Danmark
Træn Tai Chi og få bedre balance og ro i sindet. Taoistisk Tai Chi træning er for alle der ønsker smidighed, balance og styrke uanset alder, fysik og erfaring. Træningen kaldes også meditation i bevægelse. Vi arbejder med kroppens struktur og træner led og sener, samt cirkulationen i kroppen. Du er velkommen som begynder.
Træningen stammer fra det gamle Kina og er direkte overleveret til os som en del af en gammel tradition, der går tilbage til det 13. århundrede.
Vi træner året rundt og har altså ikke nogen sæsoner. Udover dette hold er du også velkommen på de hold vi tilbyder i København, på Vesterbro.
For at deltage skal du være medlem af Taoistisk Tai Chi Forening, men du kan få en prøvetime inden du melder dig ind.
Tilbuddet er til dig, som...
ønsker en bedre forbindelse til krop og sind og gerne vil opnå mere balance. Mange med helbredsmæssige udfordringer som stress, gigt, parkinson eller generelle behov for genotræning har også glæde af træningen.