Henter indhold...





Alder



Samtalegruppe: Selvomsorg

Selvhjælpstilbuddet i Frivilligcenter Aarhus


Vi kan alle opleve sårbare livssituationer, som belaster os og vores omgivelser. Vi kan derfor have brug for støtte fra familie, venner eller fagpersoner, men det kan samtidig være meget værdifuldt at snakke med andre, som går igennem nogle af de samme ting som én selv. De har nemlig med deres personlige og levede erfaringer, en helt andet forståelse og indsigt i de selvsamme følelser og tanker, som du sidder med.

Selvhjælpsgrupper er fællesskaber for mennesker, der mødes for at bearbejde en livsudfordring eller krise, de er fælles om. I grupperne bringes mennesker sammen, så de har mulighed for at udveksle erfaringer og for at sætte ord på tanker og følelser, samt mulighed for at lytte til og lære af de andre deltagere. Selvhjælpsgrupper er hverken terapi eller behandling, men et ligeværdigt møde mellem mennesker i samme situation med fælles udfordringer eller problemstillinger. Ved at dele erfaringer, tanker og oplevelser og lytte og lære af andres fortællinger, udvikler deltagerne sig i kraft af det der sker imellem dem, og de er derfor gensidigt afhængige af hinandens støtte.

Der knyttes til gruppen en frivillig gruppeleder, som hjælper med at skabe klare rammer og ”spilleregler” for deltagernes samvær og samtale. Den frivilliges primære opgave er at facilitere et fællesskab for gruppen, hvor alle føler sig set, hørt og forstået. På den måde skabes et fortroligt og trygt fællesskab, hvor man kan få vendt alle de tanker og følelser, der buldrer løs derinde. Den frivillige leder ikke gruppen, styrer ikke indholdet og tager ikke ansvar for deltagerne. Den frivillige er ej heller ekspert.

Man vil blive inviteret til en afklarende snak eller et informationsmøde inden man starter i en gruppe.

Gruppen består af ca. 8 deltagere, og vi starter løbende nye grupper op, når der er deltagere nok. Gruppen mødes ugentligt eller hver 14. dag sidst på eftermiddagen, og mødes 8 gange i alt i Frivilligcenter Aarhus' lokaler på Sønder Allé 33.


Tilbuddet er til dig, som...

...er voksen og oplever problematikker relateret til stress/depression/angst (eller lignende), og ønsker at bearbejde disse og tage omsorg for dig selv - det er ikke et krav at man har en diagnose.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top