Bisidder
Frivillig Kolding
Har du svært ved at overskue møder med kommunen, jobcenteret eller andre offentlige instanser? Så kan en frivillig bisidder gøre en stor forskel. En bisidder er en neutral person, som deltager i mødet sammen med dig for at støtte dig – både praktisk og menneskeligt. Det kan være med til at skabe tryghed, give dig overblik og sikre, at dine rettigheder bliver respekteret. Bisidderen hjælper med at forberede dig inden mødet, deltager sammen med dig og kan efterfølgende hjælpe med at gennemgå, hvad der blev sagt. Vi tilbyder ikke juridisk rådgivning, men vi er medmennesker, som kan være ved din side, når det gælder
Tilbuddet er til dig, som...
har brug for støtte til at håndtere møder med det offentlige. Måske føler du dig usikker, bliver let overvældet eller har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt og besluttet. Uanset årsagen står du ikke alene – en bisidder kan være din støtte, så du føler dig mere tryg og forberedt. Tilbuddet er for alle, som oplever, at det kan være rart med en ekstra person ved sin side.