Offerrådgivningen
Røde Kors Hovedstaden
Offerrådgivningen er en døgnåben rådgivning under Røde Kors Hovedstaden, der yder rådgivning til mennesker, der har været ofre, vidner eller pårørende til en voldsom oplevelse. Det kan være hændelser som vold, trusler, røveri, trafikuheld, pludseligt dødsfald eller en anden chokerende hændelse.
Offerrådgivningen hjælper via døgnbemandet telefon, hvor man kan komme i kontakt med en frivillig offerrådgiver, der enten med det samme yder telefonisk rådgivning, eller inden for få timer giver personlig rådgivning ved et møde.
Offerrådgivningen tilbyder desuden at fungere som ledsagere i retten eller som bisiddere ved politianmeldelser og afhøringer samt ved møder med advokater og sociale myndigheder. Offerrådgivningen i Røde Kors Hovedstaden drives i tæt samarbejde med Københavns Politi.
Tilbuddet er til dig, som...
Tilbuddet er til dig som er i en svær livssituation. Du har været udsat for en voldsom hændelse og du har behov for at tale med nogen, om det der er sket. Du har brug for at blive støttet i de handlemuligheder, der er mulige i den givne situation. En samtale med en rådgiver giver dig indblik i typiske følelsesmæssige reaktioner på voldsomme begivenheder- også kaldet krisereaktioner.