Henter indhold...





Sansevandring i byens natur (maj)

AskovFonden


Kunne du tænke dig at bruge naturen til at få små åndehuller i hverdagen, og opleve den som mere lettilgængelig?

Så kom endelig med på ASPAs gratis mini naturforløb, hvor du kan få mulighed for at opleve, hvad sker der i krop og sind, når du møder naturen sansende og i en stille vandring. Du guides af ASPAs skovbadsguide.

Hvad kan naturen? 

Naturen er stressreducerende, øger den mentale sundhed og generelle trivsel. Når vi bevæger os med vores sanser åbne og har ro omkring os, kan vi møde en behagelig fornemmelse i kroppen, ro i hovedet, jordforbindelse, kreativitet, tilfredshed og et godt humør. Efter en tur i naturen oplever flere at sove meget bedre.

Hvad kan du forvente?: 

At besøge 3 naturoaser i byen. Når vi lander starter jeg med at guide dig til at lande i naturen og i dig selv. Derefter bevæger vi os ud på en sansevandring i stilhed, hvor du undervejs inviteres til sanseøvelser. Vi afrunder med en kort meditation og en afsluttende runde, hvor vi deler indsigter og oplevelser over en kop te og lidt snack.

Hvor? Vi mødes på Kapelvej 55 kl. 12.30 og er retur igen kl. 15.

Hvornår? Tirsdag den 6. maj, 13. maj og den 20. maj

Hvor langt? I naturområdet kommer vi til at bevæge os over et område på ca. 2-3 km.

Vi er en lille gruppe på mellem 3 og 6 personer.

Vil du gerne deltage? Så skal du kontakte Janni Mea (din skovbadsguide) på telefon 2152 0046 eller ASPAs hovednummer 30738 559

De bedste naturhilsner

ASPA’s skovbadsguide, Janni Mea


Tilbuddet er til dig, som...

Kunne tænke dig at bruge naturen til at få små åndehuller i hverdagen, og opleve den som mere lettilgængelig.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top