Tal Dansk Café
Dansk Flygtningehjælp
Tal-dansk-caféen er et tilbud i samarbejde med DRC - Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Aarhus og Helhedsplanen Sammen Om Viby. Tal-dansk-caféen er et tilbud til alle beboere i Viby, som ønsker et rum, hvor de kan øve deres dansk. Det kræver ingen forberedelse eller kvalifikationer, du skal bare møde op.
De frivillige fortæller, at der er en rigtig god og hyggelig stemning, hvor der bliver diskuteret mange forskellige emner. Der bliver ikke planlagt noget på forhånd, men der bliver taget udgangspunkt i det, som beboerne har lyst til at tale om. Der bliver således snakket om både børn, opdragelse, religion, kultur, madlavning, corona og meget mere. Nogle gange sidder alle og taler sammen, og andre gange er de opdelt i mindre grupper. Der er ikke mødepligt og du kan møde de gange det passer dig.
Tal-dansk-caféen bliver afholdt hver mandag kl 10-12 i Nabohuset. Har du spørgsmål kan du kontakte boligsocial beskæftigelsesmedarbejder Trine Lykke.
Tilbuddet er til beboere som bor i Helhedsplanen Sammen om Viby's områder: Rosenhøj, Kjærslund, Søndervangen, Vårkjærparken, Ny og gl. Vestergårdsparken samt Stenkildeparken
Tilbuddet er til dig, som...
- Er beboer i én af Helhedsplanen Sammen Om Viby's afdelinger
- Som har lyst til at forbedre dine dansk kundskaber.
- Der er adgang for alle.