Henter indhold...





Ungdommens Røde Kors sommerferielejr for børn i alderen 7-13 år

Røde Kors Tønder Kommune


Drømmelejren for de mindre børn

Drømmelejren er et magisk sted, hvor børn kan få lov at være børn. Uden hverdagsbekymringer.

På Drømmelejren er der højt til loftet og der er plads til alle. Det vigtigste for os er, at børnene får en helt igennem fantastisk uge, hvor de får en masse positive og fede oplevelser. Vi ønsker, at børnene skal opleve at blive hørt og bekræftet. Drømmelejren er et sted, hvor de får opbygget relationer både med de frivillige og andre børn.

Det er en lejr med masse af planlagte aktiviteter og ture ud af huset. På Drømmedagen kan børnene, selv ønske hvilken af udflugterne/aktiviteterne de gerne vil med på – det er jo Drømmelejren - stedet, hvor drømme bliver til virkelighed.

Lejren foregår på Agerskov Ungdomsskole.

Lejren afholdes i uge 30 i 2025. Fra søndag d. 20. til fredag d. 25. juli

Der er plads til 60 børn i alderen 7-13 år


Tilbuddet er til dig, som...

Lejrene er for udsatte børn i Danmark, som har brug for et afbræk hjemmefra, og som ikke ellers har mulighed for at komme på sommerferie.

Som for eksempel:  

  • Børnene har været syge over en længere periode.
  • Forældrene er syge eller ikke har råd til ferie
  • Måske er der nogle problemer i skolen, derhjemme i hverdagen, der betyder, at de har godt af at komme lidt væk
  • Nogle børn har brug for mere voksenkontakt end andre, og nogle har brug for hjælp til at komme med i fællesskabet og tage kontakt til de andre børn.
  • Det kan blandt andet være børn fra asylcentre, som ikke taler sproget så godt.                         

Ligegyldigt grunden er de alle velkomne på ferielejr til en uge med gode oplevelser, stærke venskaber og nye udfordringer.

 


Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top