Ny mor i Danmark - Aarhus
DRC Integration
Ny mor i Danmark
Trygt rum til at tale om alt fra babyer, kroppen efter fødsel til familieliv i Danmark og arbejdsliv efter barselsperioden.
I Aarhus Kommune giver mødregruppeprojektet Ny mor i Danmark børn med minoritetsetniskbaggrund en god start på livet ved at støtte op om eksisterende og nyetablerede mødregrupper.
Her får mødrene mulighed for at sparre med andre kvinder om alt fra babyrelaterede emner til egen livssituation: børneopdragelse, børns udvikling, kroppen efter fødsel, familieliv i Danmark, uddannelse, job, deltagelse i foreningsliv mm.
Mødrene får primært tilbud om deltagelse i mødregrupperne af kommunale sundhedsplejersker i tæt samarbejde med DRC Dansk Flygtningehjælp, men man kan godt deltage uden at være blevet tilbudt at deltage via Sundhedsplejen.
Forløbene understøttes af DRC Dansk Flygtningehjælps frivillige og fagprofessionelle med indgående kendskab til målgruppen, og Mødrehjælpen bidrager med rådgivning og undervisning.
Tilbuddet er til dig, som...
.. har flugt eller minoritetsetniskbaggrund, som enten er gravid eller har baby mellem 0-1 år og som synes det er udfordrende at være del af en mødregruppe, hvor det kan være svært at kommunikere. Her er der tålmodighed til at kommunikere verbalt og nonverbalt til alle sprogrupper.
Det kan også være til dig, der ikke rigtig kender dine og dine børns muligheder i Danmark endnu. Det hjælper vi med i gruppen at præsentere dig for.
Her kan du læse mere på flere sprog: عربي, فارسی, English, Soomaali
https://frivillig.drc.ngo/media/v50epnk3/nymordanmark-aarhus-flyer-brugere.pdf