Henter indhold...





Rusmiddelkonsulent i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune


Samtaler med rusmiddelkonsulenten
Synes du, at dit forbrug af alkohol, hash eller andre rusmidler påvirker dit humør, din koncentration eller din hverdag? Eller påvirker det dit forhold til familie, venner eller kæreste?
I kommunens anonyme rådgivning har du mulighed for at tale om dit forbrug af rusmidler. Samtalerne tager udgangspunkt i dine mål, og hvad du har brug for.
Ved samtalerne kan du få mere at vide om, hvordan dit forbrug af rusmidler påvirker dig, og hvordan du kan få mere kontrol over dit forbrug.
Du kan også få rådgivning, hvis du er pårørende eller fagperson fx skolelærer. 

Rusmiddelbehandling
Hvis du ønsker hjælp og behandling for dit forbrug af rusmidler, kan rusmiddelkonsulenten hjælpe med at finde det rette tilbud.
Du kan også opsøge din læge eller det nærmeste behandlingssted og få den rådgivning, du har brug for.

Pårørende
Som pårørende er du altid velkommen til at kontakte rusmiddelkonsulenten for råd og vejledning om, hvordan du griber din situation an.

Ønsker du mere viden, så kontakt rusmiddelkonsulenten på tlf. 21 31 07 13. Du kan både ringe og sende en sms.


Tilbuddet er til dig, som...

-Gerne vil være stoffri.
-Gerne vil ændre på dit forbrug af rusmidler.
-Er pårørende til en med misbrug af rusmidler.
-Er ung og gerne vil af med din afhængighed af hash og feststoffer.

Ønsker du mere viden, så kontakt rusmiddelkonsulenten på tlf. 21 31 07 13. Du kan både ringe og sende en sms. 


Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top