Aktivitets- og Samværstilbud Kompasset
Center for Aktivitet, Beskæftigelse og støtte i egen bolig
På Kompasset kan du for en kortere eller længere periode blive en del af et socialt fællesskab i trygge rammer.
Vores tilbud, kurser og aktiviteter er gratis, og sund mad kan købes til fordelagtige priser i vores øko-café.
Kompasset har gode fysiske rammer med store lyse lokaler og en grøn og hyggelig gårdhave med plads til samvær eller til at sidde i ro.
Vi udbyder kurser og drop-in aktiviteter, der understøtter din recovery-proces og giver dig flere færdigheder til at mestre din hverdag.
Vores fokus er at arbejde med din mentale og fysiske sundhed, og vi tilbyder f.eks. følgende aktiviteter og kurser:
- Vejledende og støttende samtaler
- Træning og bevægelse på forskellige niveauer og intensiteter på hold eller individuelt med vejledning i vores træningscenter
- Kickstart din Krop
- Blid bevægelse og afspændning
- Yoga
- NADA-øreakupunktur
- Smykkeværksted
- Kreativ værksted
- Nørklerier
- Social færdighedstræning
- At Leve med ADHD
- Ombold
- Frivillig i køkkenet
- Skønlitterært Pusterum
- Brætspil
- Rygestop
- NaTur for Alle med Naturpark Amager
- Find din Ro
- Fællesmøde med spisning
- Ture ud af huset
- Støtte til at bruge lokalområdets tilbud og afprøve frivillighed
- Støtte til IT og posthåndtering
- Grønne fingre
- Studiestøtte
Tilbuddet er til dig, som...
Tilbuddet er for dig, som er over 18 år, bosat i Københavns Kommune, og som har psykisk sårbarhed inde på livet. Diagnose eller ej, kan du komme uden henvisning eller visitation og møde andre, der kan relatere til, at hverdagen er svær. Du kan enten ringe til os eller blot møde op, så kan du blive tilbudt en rundvisning. Når du er ny i Kompasset, planlægger vi en forventningssamtale.