Familie- og skolevenner
Røde Kors
Frivillige familie- og skolevenner i Røde Kors støtter familier med udgangspunkt i familiernes behov og situation.
En frivillig familieven kan fx støtte ved:
• At lytte og give sparring på det, der fylder i hverdagen
• Brobygge til fritidsaktiviteter for børnene
• Hjælpe med at få skabt struktur og ro i hverdagen
• Hjælpe familien med at udvide eget netværk
• Støtte op om, at familien får gode oplevelser sammen
Som udgangspunkt anbefaler Røde Kors, at den frivillige og familien har en relation i minimum et år og ses ca. hver 14. dag i et par timer.
De frivillige kan ikke tilbyde praktisk hushjælp eller være alene sammen med familiens børn. Det er vigtigt, at familien kan indgå i et familievensforløb, hvor der tales dansk (hvis ikke, har vi gode tilbud inden for vores integrationsaktiviteter, som vil være en bedre støtte her).
Tilbuddet er til dig, som...
- Har hjemmeboede børn under 18 år
- Er bosiddende i Tønder Kommune
- Mangler en anden voksen at sparre med omkring livets udfordringer
- Ønsker at mødes med en frivillig i dit hjem ca. hver 14. dag af 1-2 timers varighed