ADHD/ADD Café
Frivilligcenter Samsø
Café for voksne med ADHD/ADD
Et trygt frirum hvor du kan mødes med ligesindede, dele erfaringer og få inspiration til hverdagen.
Hvad kan du forvente?
✔️ Du kan løbende komme med dine egne ønsker og behov ved møderne.
✔️ En mulighed for at sætte ord på de temaer, der betyder noget for dig – det kan blive udgangspunktet for kommende møder.
✔️ Et frirum i rolige omgivelser med plads til støtte, sparring og hyggelig snak om hverdagens udfordringer og muligheder.
Hvordan fungerer caféen?
🌟 Møderne bliver trygge og afslappede med to tovholdere, der sørger for praktikken og hjælper med at sætte samtalen i gang.
🌟 Hver gang vælger vi et tema, som vi diskuterer i mindre eller større grupper – eller på den måde, der passer dig bedst.
🌟 Der er altid pauser til at få frisk luft og mulighed for at trække dig, hvis du har brug for det.
Vi sørger for kaffe, te og lidt kreativt som fx tegnepapir, som du er velkommen til at bruge under mødet. Strikketøj er også velkomment. Du bliver lige så længe, som du har energi og lyst.
Aftalte mødedage er mandage den 17/2, 17/3, 14/4, 12/5 og 16/6 kl. 16-18 i Skytternes Mødelokale i Sambiosen
Tilbuddet er til dig, som...
Til voksne med ADHD/ADD og som har lyst til at dele glæder og udfordringer med ADHD/ADD