Henter indhold...





Settlementets Uddannelses- og Beskæftigelsesindsats

Settlementet Vesterbro


I Settlementet har vi næsten 40 års erfaring med at sikre mennesker i alle aldre og fra alle baggrunde støtte til at komme i arbejde eller uddannelse. Vi trækker på en række velafprøvede metoder og erfaringer. Praktik i én af vores otte socialøkonomiske butikker i Saxogade vil ofte være en del af dit forløb. Her bliver du en del af et mangfoldigt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til, at du opbygger nye kompetencer i dit eget tempo.  Det er også gennemgående, at du altid har faste møder med den samme mentor igennem hele forløbet.

Dit forløb vil blive tilrettelagt ud fra følgende elementer:

  • Samtaler med din faste mentor
  • Praktik i en af vores otte socialøkonomiske butikker i Saxogade
  • Støtte til udarbejdelse af CV og praktik i anden virksomhed
  • Samtaler med virksomhedskonsulent og støtte til jobsøgning

Du kan læse mere om vores indsats på settlementet.dk


Tilbuddet er til dig, som...

har behov for ekstra støtte på vej til job eller uddannelse. Det er for dig, der har brug for at få afklaret, hvor du bedst kan bidrage på arbejdsmarkedet, eller hvilken uddannelse der passer dig. Du bliver visiteret til et forløb i Settlementet gennem dit jobcenter, dette kan være Københavns Kommune eller den kommune du bor i. 

Vi har både særligt tilrettelagte indsatser med fokus på mennesker i alderen 30+, og forløb målrettet unge mellem 18 og 29 år. 

Fælles for de fleste, som kommer i forløb i Settlementet, er, at der ofte er flere udfordringer i spil end blot at finde sin vej til uddannelse eller jobs. Det kan være fysisk og psykisk sygdom, og det kan være behovet for støtte til en lang række andre forhold, der står i vejen for at træffe de rigtige beslutninger.


Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top