Henter indhold...





Alder



Foreningen Naturpassion

Foreningen Naturpassion


Vi en en flok naturpassionerede der i januar 2022 dannede en bestyrelse og stiftede foreningen Naturpassion. Bestyrelsen er sammensat ud fra at forskellige kompetencer og kvalifikationer skal være repræsenteret. Dette for at sikre høj faglighed om aktivitetsplanlægningen. Vigtige kompetencer naturfaglige, naturterapeutiske, fysiologiske, sundhedsfaglige, kunstneriske kompetencer skal være repræsenteret.

Ideén bag foreningen er at tilbringe mindre tid foran skærmen og komme meget mere ud i naturen. Vores fokus handler ikke kun om at opleve den lyksaglighed naturoplevelser kan bringe os, men også at udforske hvordan  vi kan gøre mere for naturen.  Vi ønsker at vække noget igennem naturoplevelser, lade det brede sig som ringe i vandet og nå ud til rigtig mange mennesker.

Vi afholder løbende aktiviteter igennem årstiderne, som vi fejrer og nyder igennem forskellige aktiviteter. Vi er primært aktive fra marts til november og mødes ikke så ofte i vinterperioden. Det er der flere praktiske årsager til, som at vi f.eks, ikke har noget sted at tørre skind/andet udstyr efter brug. Vi arbejder på at planlægge næste års aktiviteter, holder generalforsamling mm. Samtidig er det naturligt at trække sig lidt tilbage i sin hule i vintermånederne. Lige som træerne gør når de smider deres blade og lagrer deres saft og kraft inde i stammen. 

Vi ligger løbende vores aktiviteter op på hjemmesiden: https://naturpassion.memberlink.dk/Activity/ActivityView


Tilbuddet er til dig, som...

Vil være en del af et naturpassioneret fællesskab. Et fællesskab hvor vi sammen genfinder kontakten med den natur vi er så dybt forbundet med og samtidig har fjernet os fra.

Vi hjælper hinanden til at opnå en sundere, grønnere, mere bæredygtig livsstil i pagt med vores jord og hinanden. Hvor individet møder sig selv på ny igennem fællesskabet og naturen. 

Kom og vær med til f.eks. bålaftner, bushcraft, nye naturoplevelser, meditationer, trommerejser, stillevandringer, børnefamiliearrangementer, Qi gong, sanketure, skovbadnng, bålfortællinger, tipimeditation, bålmad, yoga, udviklingsdage.

Naturen kan vise os veje til den dybeste lykke, gøre os fri af stress, blive klogere på vores indre natur, vække ny inspiration, kreativitet og påvirke vores værdier til valg af en sundere livspraksis. Vi skal også give noget tilbage, da vi alt for længe har overforbrugt moder jord og sammen udforsker vi glæden i at gå nye veje.

Alle medlemmer, både frivillige, bestyrelsen og øvrige betaler 222 kr. årligt i medlemskontingent og så kan man komme og være med så meget man har lyst til. Hvis man gerne vil opleve stedet inden man melder sig ind, kan man deltage i en aktivitet for et symbolsk beløb, som betales med tilmelding.  https://naturpassion.memberlink.dk/Activity/ActivityView 

Folk i alle aldre er velkommen. 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top