Ophold i Naturen - Kultur- og kontaktsted Kragelund
Kultur- og kontaktsted Kragelund, Center for Forebyggelse og Rehabilitering, Aar
Ophold i naturen O:N henvender sig til psykisk sårbare borgere over 18 år, der gerne vil deltage i et fællesskab, hvor vi bruger naturen til at skabe ro i krop og sind. Vi har en base tæt ved Moesgaard Museum, hvor vi mødes de fleste gange. Der er ikke visitation – men inden du starter skal du have en kort samtale med én af medarbejderne i projektet.
O:N holder åbent tre gange om ugen:
Tirsdag
Tirsdag har vi et lukket hold med ca. 7 deltagere. Forløbet strækker sig over 8-10 tirsdage, og tilgangen til forløbet er elementer fra naturterapi.
Torsdag
Torsdag er en dag, hvor vi mødes ved basen, går ture i skoven eller i områderne i lokalmiljøet, ved vandet eller noget helt andet. Vi arrangerer svampe-, fiske-, natur-, foto- eller sanketure. Vi laver bålmad og opsætter tarps, så vi er rimelig sikret mod vejrliget på basen, tager på busture og meget mere.
Du er velkommen til at kontakte Svend Hamann på telefon 51 57 66 30 eller Martin Nielsen på telefon 29 20 44 59, hvis du vil høre mere.
Tilbuddet er til dig, som...
- Har en psykisk sårbarhed
- Gerne vil deltage i et fællesskab, hvor vi dykker ned i naturens luner, og som har interesse i at bruge naturen til alt fra hygge omkring bålet, en gåtur i skoven eller være med på sanketure, svampeture, fisketure, en gåtur, se solopgang og -nedgang.