Lær at tackle angst og depression - for unge
Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune
Få hjælp til at hjælpe dig selv
Er du mellem 15 og 25 år? Føler du dig trist, ked af det, bekymret, nervøs, ængstelig eller angst?
Så er gruppeforløbet LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge sikkert noget for dig. De fleste unge får det meget bedre efter at have deltaget.
Man mødes fysisk i grupper, og det er GRATIS at deltage. Du behøver hverken en diagnose eller henvisning fra din læge.
På forløbet lærer du at blive bedre til at hjælpe dig selv. Du oplever også at få gjort nogle af de ting, du gerne vil. Samtidig får du mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre unge, der har det ligesom dig. Hvis du helst kun vil lytte, kan du nøjes med det.
ALLE på kurset har tavshedspligt. Det gælder også instruktørerne.
Hvor tit?
Udover et intromøde mødes vi en gang i ugen i 2½ time, 7 uger i træk. Der er ca. 10-14 unge på et hold. Det er GRATIS at deltage.
Hvem kan deltage?
Unge mellem 15 og 25 år, der oplever tegn på angst og/eller depression.
Tilbuddet er til dig, som...
tit føler Dig nedtrykt, bekymret eller nervøs, og hvor forstyrrende tanker fx forhindrer dig i at sove.